Kontakt aaskovrideklub@gmail.com hvis du gerne vil på et hold.
Holdoversigt, priser Undervisningsplan. – finder du under holdtilmelding
- Udmeldelse, skal ske skriftlig via mail til aaskovrideklub@gmail.com.
- Der er 1. måneds opsigelse. Således at ønskes der udmeldelse pr. 1. marts SKAL den skriftlige opsigelse være os i hænde inden 1. februar.
I rideundervisningen vægter vi den pædagogiske del lige så højt som den teoretiske/praktiske, da vi er bevidste om, at mennesker har forskellige måder at lære på.
Alle ryttere, unge som gamle, nybegyndere som rutinerede, har deres eget mål med deres ridning. Nogle rider for motionens skyld, nogle rider for samværet med hestene og vennerne, og andre for konkurrencernes skyld. Uanset hvilket mål man har, er det vigtigt for os, at der er plads til den enkeltes mål, og at alle er lige vigtige i vores klub.
Hvorfor gå til ridning?
Ridning er god motion, det kan mange ryttere skrive under på. Ved at følge hestens bevægelser, aktiveres næsten alle kroppens muskler. Ved ridningen stimuleres vores balance og vores kropskontrol. Den ægte ride kunst fordrer en meget fin kontrol over selv de mindste bevægelser, da det er den måde vi giver hesten tegn på, så den gør de ting vi ønsker af den. Derved oplever vi glæden og fascinationen ved, at dette store dyr lader os ride den og bestemme vejen.