Vi råder over ialt 23 bokse her på rideskolen, hvoraf ca. halvdelen bruges til vore egne elevheste.
Vi har en dejlig ridehal til rådighed ( 20 X 40) og derudover en udendørs springbane, ovalbane samt dressurbane.
Vi har store tørre folde med græs, året rundt – og vi lægger stor vægt på at hestene er så meget ude som muligt. Derfor lukkes de på fold hver dag om morgenen ca. kl 8. og hentes først ind på stald ca. kl. 15.00-17.00. Alt efter om det er hverdag eller weekend.
Vi sørger hver dag for 2 fodringer og giver derudover din hest hø/wrap og halm hver morgen. Foder fra Equsana (Horsemix) et pillefoder + Equsana vitaminer. Vi sørger endvidere for din hest bliver lukket ud og ind mandag til fredag – dog er det en betingelse, at hesten kan trækkes med og er håndterbar for staldpersonalet. Weekender og helligdage skiftes vi til at passe stald, lukke ud og ind.
Du sørger selv for udmugning og forpligter dig derudover til at have staldvagt ca. 1 dag om måneden (en lørdag eller en søndag). Desuden deles de private opstalder om staldvagterne i helligdagene.
Ved ankomst underskrives en staldkontrakt, og et dokument vedr. pas og konsum. Kopi af Ejercertifikat samt rettidig vaccination vedlægges. Der opkræves et depositum på 1. måneds boksleje sammen med første måneds boksleje, – depositummet får du retur, når boksen er efterladt i rengjort tilstand. Der er en måneds opsigelse på boksen til den 1. i måneden, dvs. løbende måned + 30 dage.
Grundet mulig kontrolbesøg fra myndighederne eller ved veterinær behandling af hesten, skal dennes pas skal altid opbevares på AASKOV RIDEKLUB i de dertil indrettede aflåste skabe.
Alle heste der opstaldes skal være udtaget fra konsum.
Opsigelse af boks, skal ske skriftlig via mail til aaskovrideklub@gmail.com. Der er 1 måneds opsigelse. Således at ønskes der udmeldelse pr. 1. marts SKAL den skriftlige opsigelse være os i hænde inden 1. februar.
Har du yderligere spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os på mail: aaskovrideklub@gmail.com
Redigeret: 13-9-23